Mintzbergs 5 organisationsformer
Disse organisationsformer kan fremtræde i en business case.
Maskinbureaukratiet
- Enkle opgaver, stabile markeder
- McDonalds - alt er super optimeret. Meget klare, tydelige ansvars- og rollefordelinger. Procesoptimering.
Fagbureaukratiet
- Komplekse opgaver, stabile markeder
- Sygehuse f.eks. Når størstedelen af medarbejderne er fagligt specialiserede.
Den basale form
- Enkle opgaver, dynamiske markeder
- Typisk opstartsvirksomheder, fordi arbejdsfordelingen kan være lidt flydende - tingene skal bare ordnes, og det er ikke nødvendigvis så vigtigt, hvem der håndterer det.
Adhockratiet
- Komplekse opgaver, dynamiske markeder
- Rådgivende ingeniører, IT-virksomheder, konsulenter. Fagspecialister.
Den divisionaliserede form
- Er en blanding - hver afdeling vil være organiseret forskelligt og kan ligne hver af de 4 ovenstående
- Vil typisk være multinationale virksomheder. Bilfirmaer, Novo osv.
1. Den simple struktur
Den simple struktur er den mest grundlæggende organisationsform. Her er magten samlet hos én leder, som træffer de fleste beslutninger og har direkte kontakt til medarbejderne.
Kendetegn:
- Få eller ingen mellemledere.
- Hurtige beslutninger.
- Uformel kommunikation.
- Stor afhængighed af lederen.
Fordele:
- Fleksibel og hurtig til at reagere på ændringer.
- Enkel at styre.
Ulemper:
- Organisationen bliver sårbar, hvis lederen træffer dårlige beslutninger.
- Kan blive uoverskuelig, når virksomheden vokser.
Eksempel: En lille håndværksvirksomhed eller en nyopstartet virksomhed.
2. Maskinbureaukratiet
Maskinbureaukratiet er kendetegnet ved faste regler, procedurer og arbejdsbeskrivelser. Medarbejderne udfører ofte specialiserede opgaver efter bestemte standarder.
Kendetegn:
- Mange regler og procedurer.
- Klar arbejdsdeling.
- Flere ledelsesniveauer.
- Høj grad af kontrol.
Fordele:
- Effektiv produktion.
- Ensartet kvalitet.
- Let at oplære medarbejdere.
Ulemper:
- Kan være ufleksibelt.
- Medarbejdere kan føle sig begrænsede.
Eksempel: Fabrikker, kommunale forvaltninger eller større offentlige institutioner.
3. Professionelt bureaukrati
I denne organisationsform ligger magten ikke primært hos ledelsen, men hos de fagprofessionelle medarbejdere. Organisationen fungerer gennem medarbejdernes uddannelse og ekspertise.
Kendetegn:
- Højt uddannede medarbejdere.
- Stor selvstændighed i arbejdet.
- Faglige standarder styrer arbejdet.
Fordele:
- Høj kvalitet i de faglige ydelser.
- Medarbejderne er motiverede og ansvarlige.
Ulemper:
- Svært for ledelsen at styre detaljerne.
- Kan være vanskeligt at gennemføre forandringer.
Eksempel: Hospitaler, universiteter, skoler og advokatkontorer.
4. Den divisionaliserede form
Her er organisationen opdelt i flere afdelinger eller divisioner, som hver især har ansvar for deres eget område. Topledelsen fokuserer på den overordnede strategi.
Kendetegn:
- Selvstændige divisioner.
- Resultatstyring frem for detaljestyring.
- Decentralisering af ansvar.
Fordele:
- Lettere at styre store organisationer.
- Divisionerne kan tilpasse sig deres egne markeder.
Ulemper:
- Risiko for konkurrence mellem divisionerne.
- Ressourcer kan blive dobbelt anvendt.
Eksempel: Store koncerner som virksomheder med forskellige produktområder eller datterselskaber.
5. Adhocratiet
Adhocratiet er den mest fleksible organisationsform. Den er skabt til innovation og udvikling, hvor medarbejdere arbejder i projekter og teams på tværs af fagområder.
Kendetegn:
- Få faste regler.
- Tværfagligt samarbejde.
- Midlertidige projektgrupper.
- Fokus på kreativitet og innovation.
Fordele:
- Fremmer nye idéer og innovation.
- Hurtig til at tilpasse sig forandringer.
Ulemper:
- Kan skabe uklarhed om ansvar.
- Sværere at koordinere og styre.
Eksempel: Konsulentvirksomheder, reklamebureauer, forskningscentre og teknologivirksomheder.